Et støbeanlæg er til det værksted, som ønsker kontrol med hele sin produktion fra udvikling til det færdige smykke eller smykkedel i både sølv, guld og platin.
Skal du lave en større mængde af samme smykke, er støbning den absolut bedste og mest effektive fremgangsmåde. Brugen af støbeteknik giver mange muligheder i forhold til formgivning og metallegeringer, der ellers vil være meget svært og tidskrævende at udføre på andre måder.
Støbeanlæg findes i forskellige størrelser både i forhold til kapacitet og temperatur. Når du skal investere i et støbeanlæg, skal du således tage højde for hvor store mængder, du skal støbe, samt hvor store emner anlægget skal kunne håndtere. Derudover er det også afgørende, hvilke materialer du arbejder med, da støbemaskinerne har forskellige maks. temperaturer. Eksempelvis kan MC60V støbeanlægget fra Indutherm håndtere op till 450 gram 18 karat guld og med en effektiv temperatur op til 1300 grader.
Der ligger en masse arbejde forud for selve støbningen, herunder forberedelse af den model, der skal laves støbning af, opbygning af støbetræ, blanding af gips til støbeform, udbrænding og klargøring af legeringsmetal. Støbeprocessen er altså en lang proces. Nedenfor har vi beskrevet den del af processen fra du står med en færdig voksmodel til dit smykke er færdigstøbt, men forud for dette er der ligeledes en proces i forhold til at få udarbejdet din voksmodel, og ligeledes er der efterfølgende en proces fra at emnet er færdigstøbt til smykket er klar til salg.
En model vil typisk være en voksmodel af fx en fingerring, hvor vokstypen kan være en skærevoks, støbevoks eller bivoks. Mængden af voksmodeller man kan støbe ad gangen, kommer an på støbeanlæggets kapacitet og størrelsen på de pågældende voksmodeller.
Voksmodellerne smeltes på en voksstamme til det, som kaldes et støbetræ.
Støbetræet indsættes i en støbekyvette, som er et stålrør. Herefter hældes en grundig forarbejdet støbegips i kyvetten og nedover støbetræet. Når gipsen er størknet har du en støbeform.
Det er vigtigt, at du blander støbegips med vand til den rette konsistens under grundig omrøring og helst under vakuum, så du undgår lufthuller i gipsen og dermed ikke ødelægger din form. Det kan med fordel gøres med en gipsblander.
Kuvetten indsættes i en udbrændingsovn. Ovnen opvarmes langsomt op til en udbrændingstemperatur på omkring 730 grader. En udbrænding af en støbeform vil typiske tage mellem 6 til 8 timer. Udbrændingstemperaturen vil langsomt og automatisk ændres til en støbetemperatur på 500 – 580 grader, såfremt din udbrændingsovn er programmerbar. Vokstræet vil brænde ud og efterlade et hulrum i gipsen, som senere bliver fyldt ud med legeringsmetal.
Den meget varme kuvette tages ud af udbrændingsovnen og indsættes i støbeanlægget. I selve støbeanlægget hældes den ønskede metallegering i smeltediglen. Støbeanlægget opvarmes og smelter legeringen til en indstillet temperatur. Den smeltede og flydende metallegering hældes ned i støbeformen. Eksempelvis opvarmes en 14 karat guld legering til cirka 1000 grader. Temperaturen vil være afhængig af, hvilken metallegering du skal støbe.
> Find tilbehør til dit støbeanlæg
Der findes forskellige støbeanlæg, modeller hvor man manuelt hælder den fyldende metallegering ned i støbeformen. Andre større støbeanlæg hvor denne proces er mere automatiseret. For at få metallegeringen til at flyde ud i hele støbeformen, foregår selve støbningen under vakuum. Større støbeanlæg bruger også overtryk og beskyttelses gas.
Støbeformen tages ud af støbeanlægget og sættes til afkøling. Efter afkøling fjernes gipsen og støbetræet renses og rengøres grundigt for gipsrester. De færdigstøbte emner fjernes fra støbetræet, og du kan komme i gang med den videre forarbejdning frem til det endelige resultat.
Ved støbeanlægget vil arbejdsprocessen være lidt forskellig fra støbeanlæg til støbeanlæg. MC-serien fra firmaet Indutherm er mindre maskiner, som ikke fylder ret meget. De kører alle med 220 volt, men leverer stadigvæk stor effekt, eksempelvis har MC20V maskinen en smeltetemperatur på helt op til 2000 grader. Maskinerne MC20V og MC60V har indbygget vibrationsteknologi, for optimering af støbeprocessen.
Hos Indutherm finder du også støbemaskiner i serien VC, som både er større og utrolige solide og udviklet til kontinuerlig drift. Disse anlæg er velegnede til store produktioner både i kapacitet og effekt og kræver dermed også de rette produktionsfaciliteter.
> UDFORSK vores sortiment af Indutherm støbemaskiner her
Vi er klar til at hjælpe og rådgive dig til at finde det rette udstyr, der passer ind på dit værksted. Kontakt os for en uforpligtende snak om dine ønsker på telefon +45 43 66 20 00 eller mail: ag@aktivguld.com.
Som kunde hos Aktiv Guld kan du hurtigt og let foretage dine køb online, uanset om det er fra computer, smartphone eller tablet.
Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du gøre det her: