Aktiv Guld
Luk

Lodde- / Svejse- / Smelteudstyr

Lodning og svejsning er hverdagsopgaver på guldsmedeværkstedet. Ved smykkefremstilling anvendes primært to teknikker til sammenføjning af metaller. Hos Aktiv Guld har vi et bredt udvalg af maskiner og udstyr, som du kan bruge inden for de mest klassiske til de mest innovative svejse- og loddemetoder. Find blandt andet laservejsere i forskellige modeller, den højteknologiske PUK 6-punktsvejser fra Lampert og loddemaskinen Lötstar fra MIG-O-MAT. Der er mange muligheder, og hos Aktiv Guld står vi altid til rådighed, hvis du har brug for hjælp. Vi hjælper selvfølgelig også med installation, så du kan komme godt fra start med dine lodde- og svejseopgaver. 

152 varer
Filter
152 varer
Sortér efter

Svejsemaskiner til produktion af smykker 

De mest brugte svejsemetoder inden for smykkefremstilling er lasersvejsning og punktsvejsning. Hos Aktiv Guld forhandler vi forskellige modeller af lasersvejsere og en højteknologisk PUK 6-punktsvejser fra Lampert.

Vi har samlet et overblik over begge svejsemaskiner, som anvendes til forskellige formål og har hver deres fordele. 

Find din lasersvejser hos Aktiv Guld 

En lasersvejser åbner for helt nye muligheder inden for smykkefremstilling i alt fra udviklingsfasen til designprocessen og helt over i produktionsfasen, hvor du med en lasersvejser vil opleve en ny teknisk frihed, stor tidsbesparelse og nemmere og hurtigere arbejdsgange. 

Hos Aktiv Guld tilbyder vi flere typer af lasersvejsere. Hvilken en du skal vælge afhænger af dit behov, omfanget af din smykkeproduktion samt hvilke metaller, du arbejder med.

Du kan bl.a. finde bordmodeller, som ikke fylder ret meget, og som nemt kan passes ind på mindre værksteder og hurtig være klar til brug. Disse bordmodeller er primært egnede til mindre reparationer, små serieproduktioner samt montering af eksempelvis chatons.  

Derudover finder du større lasersvejsere, der er hurtige og mere kraftfulde. Disse lasersvejsere håndterer selv de mest udfordrende opgaver pålideligt og præcist og er således meget velegnede til større serieproduktioner samt produktioner i sølv. På lasersystemet SL 50 er det desuden muligt at afmontere selve svejsebordet, hvilket giver plads til at arbejde med større emner.

Se vores udvalg af lasersvejsere her. 

PUK 6-punktsvejser fra Lampert 

Hos Aktiv Guld er vi stolte af at være forhandlere af den højteknologiske PUK 6-punktsvejser fra Lampert. Lampert har en imponerende erfaring på 20 år inden for udvikling af punktsvejsemaskiner, og PUK 6 er den sjette generation af deres svejsere. PUK 6 er en kompakt og alsidig svejser, der er udstyret med eksklusiv finsvejsningsteknologi, der giver dig mulighed for at udføre svejsninger med enestående præcision, uanset om det drejer sig om små reparationer eller større produktioner.

PUK svejseren anvendes blandt andet til fatninger, tilføjelse af metal til et emne, fiksering af genstande før lodning samt reparation af porøsitet eller svejsesømme. Den kan svejse alle metaller eller legeringer, der er egnet til TIG-svejsning, herunder ædelmetaller, ædelmetallegeringer, stål, titanium, nikkel og tinlegeringer.

PUK 6 er særdeles anerkendt inden for designverdenen. Denne innovative punktsvejser fra Lampert er ikke blot værdsat i mere end 100 lande, den har også vundet iF Design Award 2022. Denne internationale designpris, anerkender PUK 6's banebrydende design. Brugerfladen er blevet optimeret og gjort mere intuitiv end tidligere modeller, og den indeholder forhåndsprogrammerede svejseindstillinger, der gør den nem at betjene for alle.

Læs mere om fordelene ved PUK 6-punktsvejseren her. 

Loddeudstyr til smykkefremstilling  

Når det kommer til smykkefremstilling anvendes også lodning til at sammenføje metaller. Hos Aktiv Guld har vi et bredt sortiment af loddeudstyr samt tilbehør, der er uundværligt til guldsmeden i sin daglige arbejdsgang. 

For at lave den mest funktionelle loddeplads anbefales det at tilegne sig en del tilbehør som gasregulator, loddekarrussel og Skamolex plader, slanger og spændbånd. Det er essentielt til den traditionelle slaglods loddemetode, hvor en loddepistol anvendes. Hos Aktiv Guld har vi flere kvalitets loddepistoler til propangas og trykluft. Denne loddepistol er særlig velegnet til det daglige arbejde med reparationer og produktion af nyt smykkedesign. 

Du kan finde vores brede udvalg af loddepistoler samt loddetilbehør her.

Når du skal arbejde med mere komplicerede og specielle opgaver, findes der andre loddemetoder. Nogle metallegeringer kræver meget høj varme for en succesfuld lodning, og til sådanne opgaver vil MIG-O-MAT-loddesystem være en optimal løsning. En anden fordel ved denne loddemaskine fra MIG-O-MAT er, at den anvender elektrolyse, som gør det muligt at undgå traditionel gas til forskel fra den klassiske loddepistol.

Loddemaskine uden brug af gas fra MIG-O-MAT

Hos Aktiv Guld forhandler vi tre forskellige modeller af loddemaskinen Lötstar fra MIG-O-MAT - alt efter hvilket behov du har som guldsmed eller sølvsmed. For eksempel er det et parameter i forhold til at vælge den rette model, hvor mange der skal anvende maskinen, og hvilke metaller du primært skal arbejde med.

Maskinerne 241 and 301 er mere velegnede til større stykker metal, men alle maskinerne er slidstærke og er bygget til permanent og vedvarigt brug. De er tilmed alle støjsvage i drift. 

Lötstar en fremadsynet maskine, fordi mikroflammen, man lodder med, er på hydrogen, som fremstilles via elektrolyse. Det betyder, at man har en energikilde, som aldrig løber tør, og at man hverken skal bøvle med eller betale for gasflasker, når man arbejder med maskinen.

Læs artiklen om, hvorfor Lötstar en af de sikreste loddemaskiner på markedet