Aktiv Guld
Luk

Anbefalinger: Det siger vores kursister


Hos Aktiv Guld lægger vi stor vægt på at bevare og videreføre de traditionelle metoder og teknikker inden for guldsmedehåndværket. Derfor har vi gennem årtier afholdt kurser for professionelle guldsmede og fagfolk i branchen. Her på denne side kan du læse, hvad vores kursister har delt med os.

Anders Hansen på GRS-fattekursus
Anders Hansen og Ben Bentvelzen på GRS-fattekursus


En uges koncentreret fatteferie

Anders Hansen er uddannet guldsmed og ejer i dag butikken Guldsmedene i Roskilde. Anders har deltaget tre gange på Aktiv Gulds GRS-fattekursus og en enkelt gang på GRS-graveringskursus med Ben Bentvelzen som underviser.  

"Jeg hørte første gang om Aktiv Gulds kurser på messen i München, hvor jeg havde fornøjelsen af at møde Ben. Hans ekspertise og passion for faget imponerede mig fra starten.  

For mit vedkommende handler det om at holde sig til ilden og blive ved med at udfordre sig selv. Derfor har jeg også været på flere GRS-kurser. Det skyldes især også Bens evne til at tilpasse undervisningen til hver enkelt deltagers niveau. Han udfordrer os, men formår samtidigt at gøre undervisningen inkluderende, så alle kan være med.  

Jeg har lært nye teknikker og lært at slibe værktøjer til fatte- og gravørarbejde. Vi har her i butikken fået implementeret fishtail fatninger på vores allianceringe. Det sælger godt, og så er det en måde at skille sig ud på.  

Det kan siges så simpelt, at grunden til jeg kommer tilbage, det er, fordi kurserne giver mig noget nyt hver gang. Samtidigt er det virkelig fedt at tage en uge ud af kalenderen og give sig tid til at fordybe sig. Det er faktisk ligesom at tage på ferie, hvor du giver dig selv lov til at lære nye ting. Det er en uges koncentreret fatte-ferie.  

Jeg er fuldt ud tilfreds!"



Maiken Pade på GRS-fattekursus


En lærerig uge hos Aktiv Guld

Maiken Pade er uddannet guldsmed og ejer sin egen butik. Maiken har deltaget flere gange på Aktiv Gulds GRS-fattekursus med Ben Bentvelzen som underviser.  

"Der er altid plads til forbedring, og på daværende tidspunkt følte jeg, at jeg havde styr på det grundlæggende, men ønskede at udvikle mine fatteteknikker. Derudover var kurset en god mulighed for at udforske vores nye lufttryksmaskiner, vi havde fået på værkstedet.  

Det var en intens - men meget lærerig uge. Ben er på alle måder en virkelig dygtig underviser. Han var tålmodig og tog sig tid til at besvare de samme spørgsmål, jeg kunne finde på at stille. Han formåede at gøre undervisningen relevant for os alle uanset niveau.  

Det var også virkelig hyggeligt at møde andre fra branchen. Det var tydeligt at mærke, at vi blev inspireret af hinanden, når vi sad inde i kursuslokalet. Generelt var der bare god stemning i lokalet, og så var det et kæmpe plus, at der ikke var for mange på holdet. Der var tid til den enkeltes ønske og behov.  

Jeg kan kun anbefale at tage på kursus hos Aktiv Guld."



Henrik Taka og Ben Bentvelzen på GRS-fattekursus
Henrik Taka på GRS-fattekursus


Fattearbejde i verdensklasse

Henrik Taka er selvstændig guldsmed med eget værksted og har deltaget to gange på Aktiv Gulds GRS-fattekursus med Ben Bentvelzen som underviser.  

"Når jeg træder ind ad døren hos Aktiv Guld, bliver jeg altid mødt af en professionel atmosfære. Det er uanset, om det er deres service, produkter eller kurser. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg skulle prøve Aktiv Gulds kurser, da jeg hørte om dem i branchen.  

Underviseren, Ben, har virkelig gjort indtryk på mig. Han er inspirerende og i mine øjne en af verdens bedste til fattearbejdet. Det var også hans evne til at lære fra sig, der gjorde, at jeg besluttede mig for at deltage på endnu et GRS-fattekursus. Og det var faktisk endnu bedre anden gang, da jeg havde fået mere erfaring.  

Det var meget lærerigt at se, hvordan Ben gik til de forskellige fatteteknikker. Han lærte mig, hvordan han griber en kanalfatning an. Denne teknik adskilte sig fra min tidligere viden og viste mig nye måder at gå til denne opgave på. Derudover fik jeg hjælp til en teknik, der ikke var direkte relateret til kursets emne, men det kunne sagtens lade sig gøre uden, at det påvirkede resten af holdet.  

Jeg kunne bestemt godt finde på et tage endnu et fattekursus."



Smykkekurser for guldsmede

Deltag på vores fagkurser for guld- og sølvsmede, hvor du får mulighed for at udvikle dine praktiske færdigheder inden for bl.a. ædelstensfatning samt håndgravering.

Se vores smykkekurser her



Shop online

Som kunde hos Aktiv Guld kan du hurtigt og let foretage dine køb online, uanset om det er fra computer, smartphone eller tablet.

Log ind >

Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du gøre det her:

Opret bruger >