Det er fuldstændig afgørende at have det rette arbejdsbord som guldsmed, sølvsmed eller urmager. Hos Aktiv Guld kan du i høj grad skræddersy dit guldsmedebord, så det passer til dit daglige arbejde.
Du bruger mange timer ved dit arbejdsbord og skal have nøjagtig styr på værktøj og maskiner – og så skal ergonomien frem for alt være på plads, når du sidder og arbejder med emner, der kræver høj præcision.
Hos Aktiv Guld har du muligheden for tilpasse dit guldsmedebord, så det passer præcist til dit behov. Du kan således selv definere bl.a. højden på bordet samt bestemme, hvor mange skuffer og skabe bordet skal indeholde.
Udover højden kan du endvidere tilpasse dit guldsmedebord i forhold til opbevaring. Det vil altså sige, at du ud fra en standardmodel kan vælge til, hvor mange skuffer, hylder og skabe dit arbejdsbord skal have.
Anvender du fx mange forskellige typer af værktøj, kan det være relevant at have god orden på sin arbejdsstation og dermed flere skuffer, hvor værktøjet er sorteret, så du hurtigt kan finde frem til de rette ting.
Lige så vel som en udtrækkelig skuffe under bordpladen også er en mulighed, så du har det mest anvendte værktøj lige ved hånden.
> UDFORSK også vores udvalg af mindre opbevaring til værktøj
Har du behov for én eller flere maskiner ved bordet, så er hylder en god ide – lige så vel som der bør være tænkt et ledningsudtag ind i den skræddersyede løsning, hvis bordet skal kunne rumme elektriske apparater.
Er du den farveglade type, så er der også plads til det hos Aktiv Guld.
Det skræddersyede guldsmedebord bliver først og fremmest lavet i massivt bøgetræ, men derudover er det muligt at få fx skuffer og topplade dækket af et lamineret materiale, som er både slidstærkt og nem at vedligeholde.
Laminatpladerne er tilgængelige i flere forskellige farver herunder bl.a. blå, grøn, sort, grå, hvid og brun. Du har dermed mulighed for at passe det ind i din virksomheds indretning.
Hos Aktiv Guld finder du guldsmedeborde, der alle er bygget op efter nøgleord som kvalitet, funktion, komfort og design. Design er utrolig vigtig, når vi snakker guldsmedeborde, da der er rigtig mange detaljer ved et guldsmedebord, som har afgørende betydning for guldsmedens arbejdsproces og effektivitet. Du kan desuden få monteret et GRS-beslag på dit guldsmedebord hos producenten, så du er fri for selv at skulle montere dette efterfølgende.
> UDFORSK hele vores sortiment af GRS-udstyr her
Vi forhandler kun branchens bedste løsninger, så du kan være tryg ved, at der er tænkt den højeste kvalitet ind i produktet – hver eneste gang du handler hos os.
Ønsker du at indrette dit værksted med et skræddersyet guldsmedebord, kan du kontakte os på ag@aktivguld.com eller telefon +45 4366 2000.
Med et skræddersyet guldsmedebord fra Aktiv Guld får du: