< Tilbage til oversigten

Rubin - skønhed og usårlighed, kærlighed og kraft, rigdom og visdom

Rubiner har altid været meget værdsat i Asien, og historierne herfra er mange. Den persiske shah Jahan (1627-58) udbredte sin ekspertviden om ædelsten fra sin påfugletrone med blandt andet 108 rubiner. I Indien og Kina brugte man rubiner i ornamenter. De blev indmuret i bygningsfundamenter for at sikre en god fremtid for byggeriet. Den kinesiske kejser Kublai Khan tilbød en hel by i bytte for en enorm stor rubin, fortæller legenden.

Rubinens kemiske sammensætning og særlige kendetegn

Rubin er som safir en variant af mineralet korund, men korund af smykkekvalitet er sjældent. Blandt ædelstene overgås rubin med 9 på Mohs’ skala kun af diamanter og moissanite i hårdhed. Den allersmukkeste farve bliver ofte beskrevet som ”dueblods rød”.   Den første syntetiske rubin blev frembragt i 1837. De anvendes i videnskaben, og eksempelvis blev de første lasere udviklet med syntetiske rubinkrystaller. Fra 1910 kom de første i smykkekvalitet på markedet fra Verneuils laboratorium.

Royal rubin i kongelige juvelsæt

Af de smukkeste i skønhed og farve er ”Edward’s Ruby”, som vejer 167 carat, som kan ses på British Museum of Natural History i London, og ”Rossers Reeves Star Ruby” på 138,7 carat, som kan ses på Smithsonian Institution i Washington, DC. Det juvelsæt, som kronprinsesse Mary ofte bærer ved officielle lejligheder, stammer fra Napoleons tidligere forlovede, Désirée, som hun medbragte til Sverige, da Désirées mand, Jean-Baptiste Bernadotte, blev adopteret som kronprins af Sverige. Dronning Ingrid testamenterede det til kronprins Frederik, hvorfor det i dag bliver båret af kronprinsesse Mary. Detaljerne omkring det smukke rubinsæt kan man blandt andet læse om i Nina Halds bog ”Eventyrlige Rubiner”