Langt de fleste ædelsten vil være behandlede for at fremhæve deres farve samt for at forbedre ædelstenes værdi. Hvis ikke det er oplyst, at en ædelsten er ubehandet, går vi altid ud fra, at ædelstenen er behandlet. Har du spørgsmål eller kan du ikke finde det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi har nemlig mange flere stene på lager end dem, du ser online – og vi er altid klar til at hjælpe, så du kan føre dine kreative idéer sikkert ud i livet.
Mange mineraler danner smukke krystaller, men de mest værdsatte af alle er smykkesten. Uslebne ser de ofte temmelig almindelige ud og skiller sig dårligt ud fra andre sten, men efter en omgang slibning, facetjustering og polering skinner deres fulde farver igennem, og deres værdier træder for alvor i karakter. Ud af de ca. 3.800 mineraler, man kender til, er færre end 100 klassificeret som smykkesten. En klassificering, der i hovedtræk omhandler de fysiske egenskaber, herunder hårdhed, glans, farve og densitet. Desuden er sjældenhed, ligesom i mange andre sammenhænge, en værdiskabende faktor. Når man taler om ædelsten, så er der typisk tale om en diamant, safir, smaragd eller en rubin.
Nedenfor kan du læse mere om safir, smaragd og rubin. Er du nysgerrig efter at vide mere om diamanten og se vores udvalg, kan du følge linket her:
> Se vores udvalg af diamanter
De færreste mennesker er klar over, at både rubin og safir stammer fra mineralet korund. Begge ædelsten har samme kemiske sammensætning samt mineralstruktur, og rent faktisk er det udelukkende en mikroskopisk mængde af urenheder, der afgør, om et stykke korund udvikler sig til en strålende, rød rubin eller en smuk, blå safir. Navnet ”safir” bruges altså om korund, der spænder fra meget lyseblå til meget mørkeblå. Den blå farve kan så ovenikøbet variere fra en grønlig blå til violetblå. Safirer med en dyb, blå eller violet blå farve er ofte de mest kostbare ædelsten. Safirer bliver udvundet fra minedrift i blandt andet Indien, Australien, Sri Lanka og Madagaskar. Smykkestenen er kendetegnet ved at være ekstrem hård. En hårdhed, der kun er overgået af diamanter. Derfor anvendes safirer i adskillige industrielle sammenhænge.
I mere end 5.000 år har smaragder været en af de mest eftertragtede og værdifulde ædelsten. Gamle civilisationer i Afrika, Asien og Sydamerika opdagede den grønne skønhed og gjorde den til en smykkesten af den højeste kaliber, og i dag tjener smaragden flere steder i verden som fødselsgave til de piger og drenge, der bliver født i maj. Smaragd udgør sammen med rubin og safir ”de tre store”, når det kommer til farvede ædelsten, og sammen genererer de mere økonomisk aktivitet end alle andre farvede ædelsten tilsammen. Smaragder bliver defineret på baggrund af deres grønne farve. For at blive ”godtaget” som smaragd skal stenen have en tydelig grøn nuance, der falder i området fra blålig grøn til lysgullig grøn. Derudover skal farven, uanset hvilken det måtte være, være dyb. Sten med svag farvemætning eller lyse toner skal defineres som ”beryl”. Er farven på berylen grønlig blå, så er stenen en akvamarin.
Vil du vide mere om smaragden, kan du læse mere her:
En rubin kaldes af nogen for "ædelstenenes dronning". Det gør den fordi, den vurderes efter samme kriterier som en diamant og altså kan være meget eftertragtet. En rubin er den ædelsten som er den røde variant af mineralet korund. Farven varierer fra bleg lyserød til dyb blodrød, hvilket skyldes indholdet af krom, og navnet stammer fra latin ”ruber”, der helt konkret bare betyder rød. Naturlige rubiner er meget sjældne, men rubiner kan fremstilles syntetisk. Store, perfekte rubiner, som er helt mørkerøde og klare, er både meget sjældne og meget kostbare.
Er du nysgerrig efter at læse mere om rubinen, kan du læse mere her:
Hos Aktiv Guld finder du et bredt udvalg af farvede smykkestene, der imødekommer både klassiske og moderne smykkedesigns. Uanset om du søger safir, smaragd, rubin, ametyst eller akvamarin, har vi en lang række stene i forskellige kvaliteter.
Hvis du har spørgsmål til vores sortiment, eller hvis du leder efter en særlig type sten, som du ikke finder på webshoppen, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi har nemlig mange flere stene end dem, du ser online. Vores dedikerede team er klar til at hjælpe med at finde den helt rette smykkesten, så du kan føre dine kreative idéer sikkert ud i livet.