Har du styr på dine lovpligtige stempler?

Navnestemplet og holdighedsstemplet

Det kan være en svær eller umulig opgave at kontrollere med det blotte øje, om smykker, guld, sølvtøj er ægte.

Ifølge dansk lovgivning skal alle ”arbejder af ædelmetaller” – det vil sige guld, sølv, platin og palladium – der bliver erhvervsmæssigt fremstillet eller udbydes til salg, indeholde to stempler: Et holdighedsstempel og et navnestempel.

Holdighedsstemplet er din sikkerhed for kvalitet

Holdighedsstemplet, også kendt som lødighedsstemplet eller karatstempel viser, hvor meget ædelmetal produktet indeholder. Det vil sige indholdet af et ædelt metal målt i promille af legeringens vægt. Holdighedsstemplet er en kvalitetsbetegnelse og kundens garanti for, at varen har den kvalitet, som den lover, samt at mængden af ædelt metal er tilsvarende det anførte i loven.

Stemplet angiver indholdet af henholdsvis sølv, guld, platin og palladium i promille (‰). Er produktet fremstillet af platin eller palladium, kan betegnelserne ’Pt’ eller ’Pd’ blive brugt, og det er tilladt at anvende bogstaverne ’S’ for sølv og ’G’ for guld.

Ifølge Ædelmetalkontrollen, og dermed lovgivningen, er der forskellige krav til, hvor meget ædelmetal, der skal være til stede målt i promille af legeringens vægt.

Sølv skal indeholde mindst 800 ‰. Typisk indeholder produkter af sølv 925 ‰, og det stemples med angivelsen 925.
Produkter af guld skal indeholde mindst 333‰. 24 karat guld anvendes sjældent til smykker, da det er for blødt. Så i smykkefremstilling anvendes der typisk 22 karat guld (svarerende til 916 ‰), som stemples med ’916,’ 18 karat (750‰ guld), der stemples med ’750,’ 14 karat (585 ‰), der har angivelsen eller ’585,’ eller 8 karat (333,3‰), som har stemplet ’333’.
Produkter af platin og palladium skal indeholde mindst 500 ‰.

Det er er sælgeren, som er ansvarlig for, at produkterne indeholder den rette mængde ædelmetal, og hvis produkterne har en lavere holdighed, må de ikke markedsføres som ægte. Holdigheden skal derfor i alle dele af produktet svare til stemplet.

> Læs mere om holdighedsstemplet

Navnestemplet angiver hvor varen kommer fra

Navnestemplet oplyser den danske producents eller importørs registrerede bogstaver i form af navn eller forkortelse. Navnestemplet skal være indregistreret hos Ædelmetalkontrollen, der har et register over danske navnestempler efter 1893.

> Du kan finde registeret her

Et dansk navnestempel er ikke nødvendigt, hvis de udenlandske produkter er stemplet med de såkaldte konventionsstempler. Her har produkterne gennemgået en grundig kontrol i et land, der ligesom Danmark er tilsluttet konventionen ‘Kontrol og stempling af varer af ædle metaller.’

> Du kan finde mere information om, hvordan du ansøger om et navnestempel her.

Kontrol og ansvar

Sikkerhedsstyrelsen har udpeget FORCE Technology til Ædelmetalkontrol i Danmark og har til opgave at kontrollere, at lovgivningen bliver overholdt.

Ansvaret for stemplingen hviler på sælgeren, og hvis den ikke er korrekt og kravene til holdigheden ikke bliver opfyldt, kan det medføre et bødeforlæg på 50.000 kr. Ædelmetalkontrollen følger ligeledes op på, om fejlen bliver rettet.

Overtrædelserne kan også være strafbare efter straffeloven som for eksempel bedrageri, og så kan der blive tale om fængselsstraf. Derfor er det vigtigt, at din virksomhed har styr på lovgivningen for stempler på dine varer.

Kontrollen sker ved uanmeldte besøg hos virksomheder, der forarbejder eller handler med varer af ædle metaller. Årligt bliver der udtaget 2000-3000 prøver af henholdsvis guld, sølv, platin eller palladium på FORCE Technologys laboratorier.

Undtagelser i forhold til stempling

Der er nogle undtagelser i forhold til stempling ifølge Ædelmetalkontrollen: Produkter af guld, platin og palladium, som vejer mindre end 1 gram, er undtaget fra kravet om at have et holdigheds- og navnestempel. Det samme gælder for sølv under 3 gram. Dog er produkterne ikke fritaget for kontrol.

> Du kan blive klogere på lovgivningen her.