< Tilbage til metalguiden

Hvordan bruges uædle metaller i smykkebranchen?

Metaller kan legeres med andre metaller. Når vi legerer metaller er det primært for at ændre på metallerne, fx metallernes farve og andre egenskaber så som hårdhed, ledningsevne osv. I smykke- og urmagerbranchen ser man ofte, at uædle metaller som titanium, kobber, jern, zink og tin bliver brugt til legeringer, eksempelvis rustfrit stål, messing og bronze. Herunder kommer en oversigt over metaller, og hvordan de kan blive brugt i legeringer i smykke- og urmagerbranchen.

Kobber (Cu) – det røde metal:

Kobber et smidigt og rødligt metal, der ofte som legeringsmetal. Du ser den anvendt i ”rosaguld,” der er en legering af guld og af ca. 20 procent kobber samt en lille andel sølv. Herfra får rosaguld sin rødlige farve.

Kobber bliver også anvendt til bronzelegeringer, som består af ca. 90 procent kobber og 10 procent tin.

Ligeledes bliver kobber i kombination med zink i en legering brugt til tombak, det vil sige et meget strækbart metal, der eksempelvis anvendes kander, vaser og andet modelarbejde. Ligeledes anvendes kobber hyppigt i forhold til oplæring og træning, når man eksempelvis skal indfatte sten i et smykke.

Zink (Zn) – et ofte anvendt legeringsmetal:

Zink er et gråligt metal, der anvendes som legeringsmetal i messing og nysølv; som du ser i eksempelvis bestik og smykker.

Messing bliver brugt i et utal af øreringe, halskæder, ringe, mv., men også som armaturer i fx køkkener og badeværelser.

Zink er generelt er et af de metaller, der fremstilles mest af, kun overgået af jern, aluminium og kobber. Det bruges ligeledes til fx mønter, batterier samt diverse industrier, der anvender varmforzinkning – det vil sige en kemisk proces, hvor fx maskiner, bygningsstål, mv. renses for fedt, olie og andre urenheder.

Jern (Fe) – en vigtig bestanddel i stål:

Jern er et gråligt metal, og der skelnes mellem råjern, der er det samme som støbejern, og stål, der er smedeligt. Jern bruges ikke i selve smykker – udover rustfrit stål, hvori det er en stor bestanddel (legeres med krom og kulstof).

Nogle former for rustfrit stål er allergivenlige, og generelt er rustfrit stål et ekstremt holdbart materiale, som ofte ses i piercinger, men der findes også stålsmykker på markedet. Fordelene er, at det er ridsefrit og ikke skal vedligeholdes som fx sølvsmykker. Jern som en stål-legering er ligeledes meget anvendt til værktøj inden for smykkebranchen og dermed til at bearbejde andre metaller og ædelmetaller, pga. dets hårdhed.

Krom (Cr) – metallet med kraftig glans:

Krom er et hvidt, meget hårdt og ”sprødt” metal, som har en kraftig glans, og som anvendes som legeringsmetal i rustfrit stål. Typisk er det jern, karbon og mere end 12 procent krom (masseprocent), der må være før, at stål kan betegnes som ”rustfrit stål”.

Du ser også forkromninger anvendt i badeværelsesarmaturer, pga. sin høje glans.

Aluminium (Al) – det lette metal:

Aluminium er et smidigt, hvidt og let metal. Netop letheden gør, at metallet er ofte anvendt i legeringer.

Du ser fx aluminium anvendt i forskellige former for smykkefremstilling/bijouteri (uægte smykker), fx kraftige tråde, som bruges til at producere øreringe, halskæder, mv. Det ses dog ofte, at trådene kan være forgyldte eller forsølvede.

Nikkel (Ni) – god til affarvninger:

Nikkel er et hårdt, gråhvidt metal, der engang blev anvendt som legeringsmetal, men det anvendes ikke meget længere, da det er kendt for at være allergifremkaldende. Ifølge Miljøstyrelsen er der ligeledes krav til, hvor mange mikrogram nikkel et smykke må frigive per uge.

Metallet har ellers en stærk evne til at affarve legeringer, så de bliver lysere eller helt hvide, og er blandt andet anvendt i ”nysølv” (også kaldet alpaka), der er en blanding af kobber, nikkel og zink. Men i Danmark er der altså grænser for, hvor meget nikkel der må frigives i metalprodukter.

Tin (Sn) – et ofte anvendt loddemetal:

Tin er kendt som et blødt, hvidt metal. Det anvendes ofte som loddemetal samt legeringsmetal i bronze (hvoraf der er ca. 17 procent tin). Ligeledes ses det også, at tin bruges i smykkefremstilling.

Tin er en af hovedbestanddelene i legeringen ”hvidmetal” (som består 88 procent tin) – også kaldet ”støbetin,” der er stærkere end rent tin. Hvidmetal er velegnet til støbning af modeller, tinfigurer og fiskeblink. Hvidmetal er nemt at arbejde med, hvis man vil støbe egne blink, da det har et lavt smeltepunkt.

Man kan selv tjekke, om tin er rent ved at holde det ind til øret og bøje lidt på det. Her bør man høre en knitren som følge af, at krystallerne gnider mod hinanden.

Titan (Ti) – et slidstærkt og holdbart metal:

Titan, eller Titanium, er et sølvhvidt og blankt metal. Det er et super holdbart letvægtsmetal, som har mange anvendelsesformål.

Det er blandt andet et poulært materiale til fremstilling af ure og vielsesringe, hvor mange foretrækker titan frem for rustfrit stål, da det skal være let, rart og et slidstærkt materiale. I forhold til vielsesringe sætter mange brugere pris på titans holdbarhed og slidstyrke.

Det er muligt at farve Titan ved varmepåvirkning og en såkaldt ”anodisering”, som er en elektrokemisk overfladebehandling, så det er et enormt alsidigt materiale til både smykker og ure.

Herudover er titanium et populært metal til produktion af fx cykler, ketsjere, golfkøller, mv. Du ser også titanium anvendt i legeringer med andre metaller inden for produktion af rumfartøjer og til militært brug.

Tantal (Ta) – et modstandsdygtigt og sjældent metal:

Tantal er sort og tungt metal, der ikke irriterer huden. Det er et af det mest sjældne metaller, og det er et forholdsvis ukendt metal i Danmark i smykkeindustrien, men det anvendes blandt andet til kirurgiske instrumenter og implantater.

Det er et metal, der er svært at bearbejde, pga. det høje smeltepunkt (3017 0C). Dog er danske smykkefirmaer begyndt at lave sorte, karakteristiske smykker i Tantal ved hjælp af ny laserteknologi, så måske vi kommer til se mere til Tantal i fremtiden?

Kom godt i gang med legering af ædelmetaller