< Tilbage til oversigten

Månesten - intuition, charme og romance

​​​​​​​Månesten har været brugt i smykker gennem århundreder. Den var meget populær i art nouveau-perioden i 1800-tallet, og den franske guldsmed René Lalique anvendte ofte månesten i sine smykker og til sine skulpturer. Vores egen Georg Jensen, som opholdt sig nogle år i Frankrig omkring denne tid, blev dybt fascineret af månestenen og anvendte den i mange af sine modeller, som i øvrigt stadig findes i firmaets kollektion.​​​​​​​

Månestenens kemiske sammensætning og særlige kendetegn

Månesten er den mest værdifulde variant af gruppen feldspat og den er relativt blød med en hårdhed på blot 6 på Mohs’ skala.

Månesten er hyppigst opbygget af vekslende tynde plader af kalifeldspat og albit, og lysvirkningen skyldes reflekser på disse grænseflader. Lysvirkningen er bedre jo tyndere pladerne er. Månesten cabochonslibes parallelt med pladerne for at give denne lyseffekt.

Månestenens farve går fra farveløs over i gullige, brunlige, champagne eller grønlige farver. Når ædelstenen drejes i lyset, bevæger der sig et blåligt eller hvidligt skær hen over månestenen; dette kaldes adularescens.

Berømte smykkesten

På Smithsonian National Gem Collection findes en 107,84 carat månesten fra Tanzania med høj adularescens fra en mine nær Kilsoa. Denne mine var i drift i perioden fra 2003-2006 og gav materiale i smykkekvalitet. På Sri Lanka kan man se pragtfulde månesten flere steder i Anuradhapuras buddhistiske og historiske steder.