< Tilbage til Bæredygtighed & socialt ansvar

Guldets miljømæssige aspekter: Fra minedrift til genanvendelse

Guld har været en ædel og eftertragtet metallegering, der har fascineret mennesker i årtusinder. Fra oldtidens civilisationer til moderne samfund har guld været symbol på rigdom, magt og skønhed. Det har været formet til smykker, ornamentik og dekorationer og har altid været en værdsat del af forskellige kulturers æstetik og kulturelle udtryk.

Minedrift har store konsekvenser for miljøet

I dag stammer 74% af guldet minedrift. Denne udvinding er dog forbundet med alvorlige miljømæssige og sociale problemer. Guldminedrift kan have en stærkt negativ indvirkning på vandløb og en direkte påvirkning på tabet af biodiversitet gennem forurening med tungmetaller eller skovrydning. Skovrydning påvirker desuden klimaforandringerne negativt. Samtidig er minedriften ekstremt energikrævende og udleder store mængder CO2 pr. kg guld.

Skovrydning

Skove er kulstoflagre, hvilket betyder, at når vi rydder skov, frigiver vi CO2 i atmosfæren. Derudover har skove vist sig at være effektive kulstofdræn, der absorberer CO2 over tid. En del af minedriftens bidrag til klimaforandringer skyldes kulstofudledning fra netop skovrydning. Sammenlignet med andre mineraler er guld den råvare, der i langt højere grad udvindes i skovområder. Ud af 1.010 guldminer er 47 % placeret i skovområder.

Amazonas regnskov er af afgørende betydning for hele verden, da den huser mange endemiske arter, samt fordi diversiteten af flora og fauna er blandt de højeste på verdensplan. Selvom skovrydning på globalt plan er faldende, er det stigende i Amazonas, og her er ASGM den primære årsag til skovrydningen. Mellem 1984-2017 gik 1.000 km2 regnskov tabt på grund af ASGM.

Kemikalier

Minedrift forurener vand og luft med kemikalier som cyanid, kviksølv og svovlsyre. Denne forurening kan forgifte fisk og andre dyr, forurene drikkevand og forårsage luftvejslidelser hos mennesker. Carnegie Amazon Mercury Project har påvist, at floder og søer i Amazonas-regionen forurenes med omkring 30 tons kviksølv hvert år, hvilket betyder, at kviksølvniveauerne er 34 gange højere end de sikre grænseværdier.

For at udvinde 1 kg guld anvendes der ca. 1,8-2 kg kviksølv, som efterfølgende bortskaffes fx ved forbrænding. I 2015 udledte ASGM ca. 838 tons, hvilket gør ASGM til den absolut største kilde af menneskeskabte kviksølvudledninger med næsten 38 % af den samlede globale mængde. Den næststørste kilde var forbrænding af kul med 21 %. I Sydamerika har man oplevet en signifikant stigning i udledning af kviksølv med hele 163 %, hvilket hænger sammen med stigningen i ASGM i Amazonas.

CO2-udledning

Det specifikke energibehov til guldminedrift er meget højt, da der skal udvindes, knuses og både mekanisk og kemisk separeres enorme mængder af malmmateriale for at udvinde en mindre mængde guld. Guldet skal efterfølgende igennem en kompleks raffineringsproces, som igen øger det samlede energiforbrug og miljøpåvirkningen.

Produktionen af 1 kg guld kræver 208.000 MJ og medfører en udledning af 12.500 kg CO2. Selvom der kun udvindes omkring 3.300 tons guld om året, rangerer guld blandt de metaller med det højeste samlede energiforbrug. Alle faser af minedriften påvirker luftkvaliteten og ofte benyttes inden for LSGM tunge maskiner såsom lastbiler og gravemaskiner. Disse maskiner drives normalt af store dieselmotorer. Afhængigt af maskinernes alder og kvalitet kan udledningerne variere betydeligt.

Affaldsmateriale

Typiske guldmalme indeholder mellem 5 og 30 gram guld pr. ton malm og har dermed nogle af de laveste indhold af guld sammenlignet med andre metaller. En gennemsnitlig guldmalm på 10 gram pr. ton svarer til 0,001 % guld i malmen. Der produceres med andre ord ca. 100.000 tons affaldsmateriale for at udvinde 1 ton guld.

Sulfid-mineraler er en del af dette affaldsmateriale, og når mineralerne bliver udsat for ilt og vand, sker der en kemisk reaktion, hvor der dannes svovlsyre. Dette fænomen kaldes Acid mine drainage (AMD) og kan forårsage langvarig forurening, der kan vare i op til tusindvis af år.

Sociale påvirkninger

Sociale problemstillinger kan række vidt, lige fra problemer med menneskerettigheder, genhusning når en mine etableres, til problemer med arbejdsmiljø og sikkerhed. Arbejdsrisikoen ved job i minedrift er generelt høj. Selvom LSGM overvåges i et vist omfang, kan der stadig være problemer. Rapporter om ulykker på grund af fx jordskred, er ikke sjældne. ASGM er uformelle og i nogle tilfælde endda illegale. Arbejdsforholdene i disse miner er ofte ikke regulerede eller kontrollerede, og der er ingen arbejdstagerrettigheder eller social beskyttelse for minearbejderne.

Der findes imidlertid en række certificeringer og standarder, der fungerer som vigtige bidrag til at få etableret en tilstrækkelig strategi for særligt ASGM. Det er dog ikke alle risici og relevante miljømæssige og sociale problemstillinger, der bliver adresseret gennem certificeringerne.

Genanvendelse reducerer udledningen af CO2 med betydelige mængder

I dagens samfund er der et voksende fokus på miljømæssige problemstillinger, og i takt med klimaforandringerne bliver behovet for bæredygtig produktion stadig mere presserende. Dette gælder også i guldindustrien.

Ifølge World Gold Council udgør udledningerne fra den årlige guldproduktion ca. 126 millioner tons CO2, hvoraf langt størstedelen af udledningerne kommer fra den energi, der anvendes i forbindelse med minearbejdet.

Modsat guldminerne har produktionen af guld ved genanvendelse ingen direkte indgriben i naturen. Genanvendt guld har derfor en markant lavere miljømæssig og social påvirkning sammenlignet med guld udvundet fra miner. Udledningerne fra genanvendt guld relaterer sig til energiforbruget på fabrikkerne samt det restmateriale, der produceres som følge af genanvendelsesprocessen.

For at producere 1 kg guld udledes der ved genanvendelse kun 53 kg CO2. Som tidligere nævnt er udledningen for 1 kg guld ved minedrift 12.500 kg CO2.

Det skønnes, at omkring 85 % af alt verdens guld stadig er i brug eller kan genanvendes, dog står guld fra genanvendelse af ”high-quality scrap”, altså smykker, mønter og barre, for omkring 23 % af den samlede guldproduktion.​​​​​​​

Kilde: Environmental Impacts of high-value gold scrap recycling af Benjamin Fritz, Carin Aichele & Mario Schmidt. Udgivet i The international Journal of Life Cycle Assessment 25: 1930-1941 (2020).

Genanvendt guld bidrager til at reducere CO2-udledningen fra guldproduktionen, men for at opnå betydelige CO2-reduktioner bør genanvendelse stå for en langt større grad af den samlede guldproduktion.

Kilder:

• The Impact of Gold – Sustainability Aspects in the Gold Supply-Chains and Switzerland’s Role as a Gold Hub. Udgivet af WWF (2021).  
• Environmental Impacts of high-value gold scrap recycling af Benjamin Fritz, Carin Aichele & Mario Schmidt. Udgivet i The international Journal of Life Cycle Assessment 25: 1930-1941 (2020).
• Gold and climate change: Current and future impacts. Udgivet af World Gold Council (2019).
• Hvad betyder skovrydning for klimaet – og er det virkelig muligt at stoppe? https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvad-betyder-skovrydning-for-klimaet-og-er-det-virkelig-muligt-at-stoppe/