Aktiv Guld
Luk

Diamant - symbolet på sand kærlighed og styrke

For mange symboliserer diamanter ærlighed, renhed og tro; for andre styrke, succes og sikkerhed. Associationerne har deres udspring i forskellige kulturer, legender og religiøse myter. Der er også tradition for at koble diamanter og kærlighed sammen – som det også kan læses ud af det franske ord amour, det italienske amore og det spanske amor.

Diamantens oprindelse og betydning

De første beretninger om diamanter stammer fra Indien omkring år 800 før vor tidsregning.

Den franske opdagelsesrejsende, Jean Baptiste Tavernier (1605-89), rejste i begyndelse af 1600-tallet til Fjernøsten, hvor han købte diamanter. Han hjembragte diamanterne til Solkongen, Ludvig den XIV. I en vis forstand introducerede Tavernier diamanten til Europa, og han blev også den første diamanthandler mellem Indien og Europa.

Ordet diamant stammer fra det græske ord adamas, som betyder den ubetvingelige, og det kan ses i lyset af diamantens evne til at gennembore alt! Diamanter har mange forskellige ansigter og anvendelser; diamanter kan have mange farver, og kan, i sin farveløshed, virke næsten gennemsigtig, selvom diamanten består af rent kulstof (C).



Diamanter cushion brillant
Diamanter brillanter

Hvor finder jeg diamanten?

Indien var det eneste sted, hvor diamanten blev udvundet systematisk, på det tidspunkt. Lige siden har diamanten været uhyre populær.

I 1725 fandt man meget belejligt diamanter i Brasilien, for de indiske kilder var ved at være sluppet op. Sydafrikas første diamant bliver fundet i 1867, og herefter fik Sydafrika snart den største produktion. Ved undersøgelser i området fandt man udslukte vulkanrør, der indeholdt en hidtil ukendt bjergart, kimberlit, som er en diamantførende bjergart. Sydafrika var i lang tid suverænt den største producent af smykkediamanter med op til 90 procent af verdensmarkedet.

I 1955 gjorde man den første opdagelse af diamanter i Sibirien. Senere fandt man i Vest-Australien en med kimberlits nært beslægtet bjergart, lamproit, der førte til de store australske diamantudvindinger, der dog primært graderes til industrien.  

Diamantens særlige kendetegn

Diamanten er den mest omtalte smykkesten og det hårdeste materiale på jorden: 10 på Mohs’ skala. Diamanter klassificeres og prissættes efter de 4 C'er (Carat, Colour, Clarity og Cut)


Shop online

Diamanter

Vi forhandler diamanter i forskellige former og farver. Har du nogle særlige ønsker til ædelstenens form og nuance, er du altid velkommen til at kontakte os.​​​​​​​

Se vores udvalg af diamanter her (kræver login)


Shop online

Som kunde hos Aktiv Guld kan du hurtigt og let foretage dine køb online, uanset om det er fra computer, smartphone eller tablet.

Log ind >

Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du gøre det her:

Opret bruger >

Konfliktfri diamanter

Vi sælger eller køber ikke konfliktdiamanter.

Læs mere

Viden om syntetiske diamanter

Er de syntetiske diamanter en trussel, en mulighed eller en naturlig udvikling?

Læs mere